IPS Academy

IPS Academy er IPSCenter Danmarks videncenter om IPS-metoden. Her samler vi viden om IPS-metoden, det tværfaglige samarbejde i psykiatrien samt samarbejdet med virksomheder og uddannelsesinstitutioner og måske vigtigst af alt: Her uddanner vi vores konsulenter i metoden.

Det er vigtigt, at IPS-konsulenten er klædt på til at varetage den særlige rolle, som jobbet kræver. Det sikrer vi ved at føre vores IPS-konsulenter igennem en særligt målrettet IPS-uddannelse, som vi også i tilpasset form tilbyder eksterne kursister. Læs mere om IPS-uddannelsen her

Opsamling af den nyeste viden og erfaringer med IPS

IPSCenter Danmark arbejder med løbende tilpasning af IPS-metoden i forhold til danske arbejdsmarkedsvilkår og i forhold til de opgaver, vi løser i samarbejde med det enkelte jobcenter. Vi henter en stor del af vores viden fra forskningsprojektet IPS, fra internationale studier og de nyeste erfaringer fra USA.

Desuden samarbejder vi med et panel bestående af fagfolk, der bistår med viden inden for psykiatri, lovgivning, jobcenterstrukturer og -indsatser, arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet.

Vi inviterer fra tid til anden fokuspersoner med viden og erfaringer fra vores fagområde til faglige oplæg internt for medarbejdere. Det er vores ambition i fremtiden også at tilbyde denne viden til kommunale medarbejdere og fagpersoner på temadage eller ved workshops under overskriften ”Arbejde og psykiske diagnoser”.

Vil du høre mere om IPSCenter Danmarks IPS-forløb? Ring på tlf. 51 90 56 06 eller send en mail til This email address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it.

Hold dig opdateret om IPS - klik her

Følg med i nyt om IPS og

IPSCenter Danmark

 

Luk