Mød os på jobCAMP 2019

Vil du vide mere om IPS? Så kig forbi vores stand på dette års jobCAMP i Aalborg.  

Hvordan hjælper vi mennesker med psykiske udfordringer i arbejde? Og hvad er det helt præcist, at IPS-metoden kan?

De spørgsmål får du svar på, hvis du, ligesom os, deltager i dette års jobCAMP i Aalborg, der afholdes af KL, og som løber af stablen den 7.-8. november.

Rigtig mange mennesker kan have gavn af IPS

Når vi i IPSCenter Danmark deltager i dette års jobCAMP, så er er det blandt andet fordi, at årets tema ’Godt på vej mod nye tider – med borgeren først’ passer som fod i hose med det, vi arbejder for hver dag, fortæller indehaver af IPSCenter Danmark, Lars Olaf Nielsen:

”Det er vigtigt for os, at vi for alvor får sat fokus på, at mennesker med psykiske sygdomme ikke skal presses ned i en kasse eller i et forkert job. Slet ikke, når man ved hjælp af de rigtige redskaber – for eksempel IPS-metoden – rent faktisk kan finde det helt rigtige match mellem borger, arbejdsplads og uddannelsessted. Med IPS-metoden kan vi hjælpe rigtig mange mennesker, og jeg er stolt af, at IPS er kommet på årets dagsorden.”  

Hør om erfaringer med IPS

Udover at undersøge hvordan mennesker sættes før systemet, stiller konferencen også skarpt på de borgere, der på trods af den økonomiske opgangstid, befinder sig langt væk fra det danske arbejdsmarked.

Derfor kan du på konferencen blandt andet høre oplægget ’Sådan hjælper vi mennesker med psykiske vanskeligheder i arbejde – erfaringer med IPS’, som holdes af Ph.d. Thomas Nordahl Christensen fra Psykiatrisk Center København og seniorkonsulent Torben Birkeholm fra Hjørring Kommune.

Vi har været med fra starten i Hjørring Kommune og har gjort det muligt for kommunen selv at praktisere IPS. Uden at sige for meget, kan vi derfor godt afsløre, at resultaterne i Hjørring Kommune er meget imponerende.

Læs om vores samarbejde med Hjørring Kommune 

Find os på stand nr. 10      

Som deltager i KL’s jobCAMP bliver man altid klædt på med den nyeste viden om den aktuelle situation på det danske arbejdsmarked. Og det er i vores øjne endnu en væsentlig grund til at deltage.

”Når man som os arbejder med sårbare ledige, er det ekstremt vigtigt, at vi altid er opdaterede med den nyeste viden. Hvordan ser beskæftigelsen ud nu og her? Hvilke sårbare grupper skal vi være særligt opmærksomme på? Hvilke metoder virker, og hvad kan vi, der arbejder med beskæftigelsesindsatser, lære af hinanden? Den slags viden er det altid godt at være opdateret på, og det er en af grundene til, at vi har gjort det til en tradition at deltage på jobCAMP,” siger Lars Olaf Nielsen.  

På konferencen kan du møde fire repræsentanter fra IPSCenter Danmark. Kig forbi standen, der har nummer 10 og bliv meget klogere på os og IPS-metoden.

Du finder information om selve konferencen her

Hold dig opdateret om IPS - klik her

Følg med i nyt om IPS og

IPSCenter Danmark

 

Luk