Nyt håb for ledige med psykisk sygdom   

Mange kommuner har vanskeligt ved at få ledige med psykiske diagnoser eller sårbarhed i arbejde eller uddannelse. Men nu viser ny dansk forskning om den såkaldte IPS-metode konkrete og positive resultater. Metoden har også et stort potentiale som effektiv beskæftigelsesindsats over for ledige uden tilknytning til psykiatrien.

I 2015 var kun hver fjerde med en psykisk lidelse i Danmark i arbejde. Alligevel havde 70 procent af borgere med en psykisk sygdom, som ikke var i arbejde, et ønske om job eller uddannelse. 

Sønderborg Kommune oprettede i 2015 et nyt kompetencecenter og begyndte at arbejde målrettet med IPS, som står for Individuelt Planlagt job med Støtte, der går ud på at hjælpe borgere med ringe tilknytning til arbejdsmarkedet og med svære psykiatriske diagnoser ind på arbejdsmarkedet og tilbyde dem støtte, mens de er på arbejdsmarkedet. Efterfølgende er en del af kommunens borgere lykkedes med at finde den rette hylde ude i virksomheder og på uddannelsesinstitutioner. Det glæder Marianne Krarup, der er chef for myndighedsområdet i Sønderborg Kommunes arbejdsmarkedsafdeling:

”Tidligere havde vi svært ved at knække koden til, hvordan vi kunne understøtte de borgere længst væk fra arbejdsmarkedet i at komme i job - herunder særligt borgere med psykiske sygdomme. I Sønderborg Kommune arbejder vi nu endnu mere inkluderende med borgere med psykiske sygdomme på arbejdsmarkedet. De får muligheden med IPS,” siger Marianne Krarup og fortsætter:

”For os betyder IPS-metoden, at flere af kommunens borgere har mulighed for at finde det rette job, der tager afsæt i deres situation, behov og ønsker. Samtidig bliver deres helbred og evne til at mestre hverdagen bedre, når de bliver tilknyttet en uddannelse eller en arbejdsplads. På den måde får vi også en sundere kommune.”

IPSCenter Danmark er pioner for IPS i Danmark

Til at hjælpe sig med at få denne nye IPS-tilgang implementeret valgte Sønderborg Kommune at samarbejde med konsulentvirksomheden IPSCenter Danmark, som også står bag IPSCenter Danmark. IPSCenter Danmark er en konsulentvirksomhed, der har specialiseret sig i at udbrede IPS-metoden i Danmark.

Efter tre et halvt års erfaring med IPS og mange vellykkede borgerforløb bag sig er indehaver af IPSCenter Danmark, Lars Olaf Nielsen, glad for de positive forskningsresultater, som Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering offentliggjorde i en ny rapport lige før jul.

Heri fremgår det, at andelen af svært psykisk syge, som kommer i job og uddannelse, vokser betydeligt, når indsatsen fokuserer på job parallelt med helbred, som er filosofien bag IPS-metoden. Forskningen viser også, at i et 18 måneders forløb er IPS-metoden den mest effektive til at få svært psykisk syge i job og uddannelse. Dette opnåede 59,5 procent af IPS-deltagerne mod 46,5 procent i kontrolgruppen.

”Vi er rigtig glade for udmeldingen fra beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen, som vil tage initiativ til, at viden og konkrete erfaringer med IPS-indsatsen udbredes til hele landet. Vi har arbejdet med IPS i praksis, og det er et stort skridt, at vores egne resultater og resultaterne i de teams vi løbende uddanner i metoden nu også er bekræftet af national forskning,” siger Lars Olaf Nielsen.

I Sønderborg Kommune er Marianne Krarup også begejstret for de nye forskningsresultater:  

”Jeg er glad for at blive bekræftet i, at borgerne får succes med at finde det rette job eller den rette uddannelse for dem. At vi alle er mere end en diagnose. Jeg kan selv se, at vi har succes med denne form for samarbejde med borgeren, og forskningsresultaterne bestyrker mig i min opfattelse af, at det er en af de veje, vi skal fremover,” siger Marianne Krarup.

Hun tilføjer, at Sønderborg Kommune også har tilbudt IPS til borgere, som ikke har direkte tilknytning til psykiatrien. Det gælder blandt andet på integrationsområdet, hvor aktivitetsparate borgere med en række komplekse problemstillinger og psykologiske udfordringer også har vist sig at have glæde af IPS.

IPS er relevant for mange målgrupper

Indehaver af IPSCenter Danmark, Lars Olaf Nielsen, er ligeledes blevet bekræftet i IPS-metodens relevans for andre grupper af ledige, og han ser også gerne tilgangen udbredt til andre af jobcentrenes målgrupper.  

”I IPSCenter Danmark vil vi gerne gå betydeligt bredere til værks med IPS-metoden. Forskningsprojektet tog udgangspunkt i mennesker med bipolar lidelse, skizofreni og tilbagevendende depression, men vi får også hele tiden forespørgsler for andre målgrupper,” siger Lars Olaf Nielsen og uddyber:

”Når det er muligt at skabe disse resultater, som rapporten dokumenterer, handler det ikke kun om IPS-metoden, men om, hvordan du arbejder metodisk med indsatsen. Det afgørende er, at indsatsen foregår på borgerens egne præmisser. At du møder borgeren der, hvor vedkommende er, og støtter dennes egne mål og ønsker om job eller uddannelse. Det lyder måske nemt og enkelt, men udøvelsen er kompleks.”

Borgerne er glade for IPS

Udover de signifikant positive effekter af IPS-indsatsen på job og uddannelse fremgår det også af den nye forskningsrapport, at deltagerne i IPS-indsatserne er betydeligt mere tilfredse med den indsats, de har fået, i sammenligning med kontrolgruppen, som fik den traditionelle jobcenterindsats.

Den samme tilfredshed fremhæver 62-årige Gunhild Aagesdatter Thøfner, som efter et IPS-forløb i Stevns Kommune er vendt tilbage til arbejdsmarkedet efter en længere årrække. For Gunhild afløste den ene sygemelding den anden i mange år på grund af stress, depression og en uopdaget bipolar lidelse, som førte til et eskalerende alkoholforbrug. Først da Gunhild mødte en IPS-konsulent fra IPSCenter Danmark, som evnede at se hende som et helt menneske, kom hun tilbage på ret kurs.

”Det vigtigste ved mit IPS-forløb har været, at samtlige af de konsulenter, jeg har mødt, har haft den menneskelige kompetence, at de har kunnet se mig som et helt menneske – og ikke kun set min diagnose, eller at jeg var arbejdsløs,” fortæller Gunhild og fortsætter:

”På den måde har IPS-konsulenten støttet mig på de områder, hvor behovet til enhver tid har været størst, hvad enten det så gjaldt min psykiske lidelse, min arbejdssituation eller min evne og lyst til at se frem i tiden. Derfor er jeg ikke længere bange for at ryge ind i en manisk periode igen, fordi jeg har tiltro til, at jeg nok skal komme ud det igen.”

Læs mere om den nye forskning

Beskæftigelsesministeriets pressemeddelelse

Hold dig opdateret om IPS - klik her

Følg med i nyt om IPS og

IPSCenter Danmark

 

Luk